Авторизуйтесь через социальные сети
Авторизуясь на сайте через социальные сети, вы соглашаетесь с Правилами работы и Политикой конфиденциальности нашего сайта.


17.04.2023,

Arbejdsleder med fokus på vedligehold, teknik og ledelse

Дания , Зеландия
Вид занятости: Полная занятость
Вакансия из области: Менеджмент
Специализация: Управляющий
Минимальное образование: Высшее
Минимальный опыт: 3 года
Рабочая виза: Паспорт ЕС
Arbejdsleder med fokus på vedligehold, teknik og ledelse til Nordic Sugar i Nykøbing F.Til vores sukkerfabrik i Nykøbing F. søger vi en teknisk og faglig dygtig arbejdsleder til at lede og sikre det gode vedligehold i et af vores fabriksteam. Hvem er vi:På vores fabrik i Nykøbing Falster produceres der i produktionsperioden (sukkerkampagnen), op imod 100 tons sukker i timen. Sukkerkampagnen løber fra medio september til medio januar. I denne periode kører vi kontinuerlig 3-holdsdrift. Kampagnen er en intensiv periode med fokus på produktionsparametre og på optimal drift af produktionsapparatet. Uden for produktionsperioden (mellemkampagnen) er hovedarbejdsområderne vedligehold, implementering af investeringer, planlægning af næste års sukkerproduktion samt kompetenceudvikling. Vi har konstant store renoveringsprojekter og der lægges her stor vægt og fokus på arbejds- og produktsikkerhed. Der investeres hvert år i energibesparelser og miljøforbedringer for at fremtidssikre fabrikken i Nykøbing Falster. Den faste medarbejderstab er på ca. 180 medarbejdere året rundt. Jobbet:Som Arbejdsleder i Team 1, bliver du leder i et af fabrikkens 4 procesvedligeholdsansvarlige teams (i et områdeopdelt fabriksafsnit) - i mellemkampagnen omfatter jobbet ledelse og udvikling af 12 medarbejdere.   Hovedansvarsområde omfatter:• Vedligeholdsledelse af store procesanlæg• Sikre udvikling af fabrikkens vedligeholdsstrategi i afdelingen• Tidsregistrering og kontering af medarbejdere for korrekt lønkørsel• Medarbejderudvikling igennem kompetence og udviklingsplaner for afdelingen• Planlægning af afdelingens mål og arbejde med planer for indsatsområder i afdelingen• Økonomistyring og sikring af teknisk færdiggørelse inden deadline   Som leder af Team 1, vil du desuden hjælpe projektafdelingen på fabrikken, med at drive og støtte den mekaniske del af projekterne i din afdeling. I kampagnen, vil du være en del af fabrikkens drift (24/7), som vagtgående mester. Opgaverne her omhandler primært ledelse af de 20 medarbejdere på dit vagthold. I kampagnen omhandler jobbet en forebyggende indsats mod nedbrud, drift- og proces optimering, samt være med på første række når der opstår mekaniske problemer i forbindelse med driften. Din profil:• Maskinmester vil være at foretrække, idet man som vagtgående mester i kampagneperioderne er højspændingsansvarlig koblingsleder.• Interesse for både ledelse og teknik.• Solide analytiske evner• Gode planlægningsevner og formår at prioritere opgaver i forhold til afdelingens mål og ressourcer• Habil bruger af Office-pakken og gerne kendskab til SAP samt disciplineret omkring brugen af økonomi-, indkøbs- og andre administrative systemer og procedurer• I relation til personaleledelse på timelønsområdet har du interesse for overenskomst, lokalaftaler og generelle regler omkring arbejdsmarkedsforhold• Sprogligt er du i stand til at kommunikere på dansk og engelsk inden for dit fagområde – både skriftligt og mundtligt   Om du er nyuddannet eller har flere års erfaring er mindre afgørende – vigtigere er det, at du er vedholdende, engageret samt empatisk og forstår at skabe succes i jobbet via en motiverende og faglig tilgang. Du er en god formidler og tror på, at en åben dialog er vejen frem. Du er god til at få dine kolleger med dig i en forandringstid, ved at opstille tydelige forventninger og følge op på dem. Du ser en udfordring i at udvikle dig, og du er altid på forkant med udviklingen inden for branchen. Vi tilbyder:Vi tilbyder dig en hverdag med fagligt kompetente og inspirerende kolleger i en virksomhed, hvor tingene går stærkt. Du får en konkurrencedygtig lønpakke indeholdende pensionsordning og helbredssikring. Vi har gode kantineforhold og personaleklubber. Endvidere giver vi mulighed for udvikling af dine faglige og personlige kompetencer. Vi har en åben, uformel og humoristisk omgangstone. Blandt andet af hensyn til den mere intense sukkerkampagnedrift i skiftehold anbefaler vi en bopælsafstand inden for maksimum én times transporttid. Vi ser frem til at høre fra dig
Для того, чтобы оставить сообщение, Зарегистрируйтесь